start på hovedindhold

Musikskolen optrådte i Tivoli

Musikskolen var i Tivoli den 2. og 3. maj

Søndag den 3. maj 2026 deltog Odsherred Musikskole i Musikskoledage i Tivoli og var med til at forvandle haven til ét stort musikunivers.

Vores elever fra North West Percussion spillede på Den grønne Scene – midt blandt forlystelser, blomster og tusindvis af gæster og Herredsmusen spillede i H.C. Andersen.

Det var en dag fyldt af musikglæde, fællesskab og levende musik i helt særlige rammer.

På Musikskoledagene byder programmet på stort set alle tænkelige musikgenrer - musik for enhver smag - lige fra slagtøj, fløjteensembler, symfoniorkestre, kor, rockbands, kunstparader, bigbands til harmoniorkestre og meget mere. De mange forskelligartede koncerter finder sted på Tivolis egne scener samt på specialbyggede scener opført til lejligheden.